Skippers Chili con Carne (Hurtig version)

Antal: 4

Denne er den hurtige hverdags version

– Tilberedening: 2 timer

Du skal bruge:

  • 2 ds bønner (chili, brune eller kidneybønner)
  • 500 gr hakket oksekød (7-12%)
  • 1 stort løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, fint hakket
  • 1 grøn chili, fint hakket (for at give lidt farven til retten, styrke mild)
  • 1 rød chili, fint hakket (for at give lidt farven til retten, styrke mild)
  • ½ tsk kanel
  • 1 spsk oregano
  • 1 spsk brun farin
  • 1 spsk koriander
  • 3 spsk spidskommen
  • 1 spsk chili pulver
  • 1 tsk cayennepeber pulver
  • 2 ds tomater (hakkede/flåede eller en af hver)
  • lidt mørk chokolade
  • 1 rød peber/snack peber, i store tern (for at give fylde – og kan sagtens udelades hvis man ikke er til for meget “grønt”)
  • Neutral Olie (til stegning)
  • Peber
  • Salt

Put olie i en stor gryde, varm det op, og steg det hakkede oksekød til det har den ønskede farve. Steg gerne i to eller flere portioner for ikke at varmen ikke går af gryden. Tilsæt lidt salt til det hakkede kød under stegningen

Efter kødet er stegt tages det op og de hakkede løg smides i gryden, tilsæt evt. lidt mere olie. Løgene skal steges til de er blanke og med en lille smule farve. Tilsæt kødet og vend rundt i gryden. Lad der komme lidt gang i gryden igen. Tilsæt nu flåede/hakkede tomater, bønner (hvis det er chili bønner skal sovsen hældes med i gryden), krydderier, hvidløg og chili. Vend godt rundt i gryden igen. Når gryden koger igen, skrues der ned for varmen og gryden skal nu simre en times tid

Det kan være en god ide at vende rundt i gryden så bønnerne ikke brænder på og for at sikre at gryden kun simre

Før servering:
Tilsæt rød peber, chokolade vend rundt i gryden og smag til med salt og peber. Sluk nu for varmen til gryden

Som tilbehør kan man med fordel vælge mellem eller kombinerer ..:

  • Frisk koriander
  • Ris
  • Brød
  • Wraps
  • Guacamole
  • Tortilla chips
  • Cheddar ost

Velbekomme

Henning’s kartoffelsuppe med flute

Antal: 4 personer

Du skal bruge:

  • 300 gr bacon i tern
  • 1 kg kartofler, i tern á ca. 1,5cm
  • 200 gr porre, i skiver á ca. 1cm
  • 50 gr smør
  • 15 dl hønsebouillon
  • 1 dl madlavningsfløde
  • Peber
  • Salt

Damp kartoffel- og porrestykker i smør i 6-8 minutter. Tilsæt bouillon og lad det koge i 20-25 minutter. Suppen blendes og koges herefter op igen. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber

Bacon tern ristes i ovnen ved 210 grader

Flutes:

  • 25 gr margarine
  • 12 dl mel
  • ¼ dl vand
  • ¼ dl ymer
  • 25 gr gær
  • 1 tsk groft salt

Smelt margarine i en gryde og tilsæt vand. Hæld blandingen i en skål og tilsæt ymer. Rør gær ud i blandingen. Tilsæt mel lidt ad gangen (gem lidt til efter hævningen). Slå dejen sammen og stil til hævning i 1 time

Ælt dejen godt igennem (tilsæt evt. mere/resten af melet). Formes til 4 flutes. Efterhæves i en ½ time. Pensles med mælk. Rids brødet

Flutes stilles midt i ovnen og bages i ca. 12 min ved 250 grader

Tak til Henning for denne opskrift

Velbekomme

Skippers Chili con Carne (Weekend version)

Antal: 6-8 fuldvoksne mænd

Dette er den “lange” version, fordi den skal simre hele dagen og derfor er god til weekenden

– Forberedelse, tid: (5 minutter) 12 timer (dagen før)
– Tilberedening, tid: (1,5 time), 5-7 timer (på dagen)

Du skal bruge:

  • 500 gr bønner (sorte, brune, hvide eller kidneybønner)
  • 500-750 gr hakket oksekød
  • 750-1000 gr skært oksekød i tern (1-2 cm)
  • 3 store løg, hakkede
  • 6 fed hvidløg, fint hakkede/presset
  • 2 grønne chili, fint hakket (for at give lidt farven til retten, styrke mild)
  • 2 røde chili, fint hakket (for at give lidt farven til retten, styrke mild)
  • Ekstra chili, fint hakket (til smag og styrke)
  • 1 tsk kanel (eller en hel kanel stang (7 cm) – tages op inden servering)
  • 2-3 spsk oregano
  • 1 spsk brun farin
  • 1-2 spsk koriander
  • 2-4 spsk spidskommen
  • 1 spsk chili pulver
  • 1 spsk cayennepeber
  • 1 lille lauerbær blad (tages op inden servering)
  • ½-1 spsk frisk lime saft (ca. ½ lime)
  • 1 ds tomater (hakkede/flåede alt efter preference)
  • 1 ds tomat pure (ca 70-110 gr)
  • 500 ml okse, hønse eller grøntsags boullion
  • en god sjat øl (det overskydende kan evt. drikkes)
  • 25 gr mørk chokolade
  • 1-2 rød peber/snack peber, i store tern (for at give fylde – og kan sagtens udelades hvis man ikke er til for meget “grønt”)
  • Mel
  • Neutral Olie (til stegning)
  • Peber
  • Salt

Forberedelse (dagen før):
Skyl bønner i rigeligt vand. Fjern evt. grimme bønner og skaller. Læg bønnerne vand og sæt dem i køleskabet i 12 timers tid

Dagen, kl. 10.00:
Efter iblødsætningen, koges bønnerne nu møre i let saltet vand i 1½ time

Vend det skærte oksekød i mel (tilsat lidt salt og peber). Put lidt olie i en stor gryde og brun oksekødet (af flere omgange så der ikke er for meget kød i gryden af gangen) til kødet får den ønskede farve. Kødet skal ikke gennemsteges da det jo snart skal simre i mange timer.
Når det skærte oksekød er brunet færdigt stilles det til siden og så er det tid til det hakkede oksekød. Igen i mindre portioner så varmen ikke går af gryden. Brun kødet med størst fedt procent først, for at spare på olien, så fedtet fra kødet bruges i stedet. Tilsæt gerne lidt salt til det hakkede kød under stegningen

Efter alt kødet er brunet færdigt, tages det op og de hakkede løg smides i gryden, tilsæt evt. lidt mere olie. Løgene skal steges til de er blanke og med en lille smule farve. Når de er klar skubbes de til side i gryden og tomat pure smides ned i bunden og lad det få lidt smag ved at give det god varme

Kl. 11.00:
Tilsæt nu flåede/hakkede tomater, boullion. øl og krydderier, lauerbær, kanel, hvidløg og chili. Vend godt rundt i gryden og tilsæt herefter kødet. Ved rundt i gryden igen. Det er vigtigt at kødet er dækket af væske, dog skal der heller ikke være for meget. Der skrues nu ned for varmen og gryden skal nu simre en tid

Kl 11.30:
Vandet hældes fra bønnerne og de tilsættes nu i gryden, hvor der vendes godt rundt inden låget ligges på igen. Der er nu for lidt væske kan der tilsættes mere vand, boullion eller øl

Lad nu gryden stå og simre de næste timer. Det kan være en god ide at kigge til gryden ind i mellem, for lige at vende rundt i gryden og for at sikre at gryden kun simre

30 minutter inden servering:
Tilsæt chokolade, tilsæt de ekstra chili som passer til den smag/styrke der ønskes. Smag herefter til med lime saft, salt og peber

15 minutter inden servering:
Tilsæt rød peber/snack peber, vend rundt i gryden og sluk for varmen. Fjern kanel stang og lauerbær blad fra gryden

Som tilbehør kan man med fordel vælge mellem eller kombinerer ..:

  • Frisk koriander
  • Ris
  • Brød
  • Wraps
  • Guacamole
  • Tortilla chips
  • Cheddar ost

Velbekomme

Skippers Pulled Pork

Antal: 4 personer

– Forberedelse, tid: 12 timer
– Tilberedning, tid: 9-12 timer

Du skal bruge:

  • Nakkefilet
  • Peber
  • Salt

Forberedelse:

  • Rens og puds nakkefilet for overflødig (!) fedt og sener og krydr med salt og peber
  • Vælg den ønskede marinade, evt. her på siden
  • Hæld 2/3 af marinaden i en stor frysepose og put nakkefileten heri. Lægges i køleskab for at trække i 10-12 timer. Vendes jævnligt

Tænd grill eller ovn på 110 grader

Læg den marinerede nakkefilet i en foliebakke og placer på grill (indirekte/cirkulær) eller nederst i ovn, og lad den stege i 9-12 timer

Når stegen er klar, rives den fra hinanden med to gafler. Hæld den resterende marinade (1/3) ned i kødet, og vend rundt.

Serveres med salat eller i en burger bolle

Velbekomme

Dukan koteletter i fad

Antal: 2 personer

Dukan fase 2

Du skal bruge:

  • Koteletter
  • Karry
  • Peber
  • Salt

Sovs:

  • 2 ds flåede tomater
  • Skummetmælk, bare en sjat
  • Peber
  • Salt

Fyld:

  • Champingons, i kvarte
  • 1-2 porre, i skiver
  • Spidskål, i små strimler
  • Oliven olie

Varm oliven olie på stegepanden. Krydr koteletterne med salt, peber og karry. Lad koteletterne steget så de får stegeskorpe. Når koteletterne er klar, tag dem af og læg dem i et ovnfast fad

Steg champingons, gyldne. Put de færdige champingons ned til koteletterne

Hæld de flåede tomater på panden og lad dem få lidt varme. Del tomaterne i mindre dele og hæld mælken ved. Tilsæt nu porre og spidskål og smag til med salt og peber. Lad det hele simre lidt inden det hældes over koteletterne

Sæt fadet i ovnen på 200 grader i 30-40 minutter, til sovsen bobler

Note: Er man ikke på Dukan kuren, kan der serveres ris til

Velbekomme

Ovnstegte kartofler (og grøntsager)

Antal: –

Du skal bruge:

  • Kartofler, skåret i både eller pommes
  • Rodfrugter (Gulerødder, jordskokker, løg, selleri …), skåret i passende stykker
  • Mørk balsamigo eddike
  • Oliven olie

Put kartofler og rodfrugter i et ildfast fad. Tilsæt olie, salt, peber, krydderier og -urter og rod godt rundt i fadet. Tilsæt nu balsamigo eddiken og rod lidt rundt igen. PAs på ikke at bruge for meget Balsamigo eddike, da det kan fjerne olien fra kartoflerne

Sæt fad nederst i ovnen

  • 100 grader, varmluft (ca. 120-125 grader alm. ovn), i omkring 2 timer
  • 175 grader, varmluft (ca. 195-200 grader alm. ovn), i ca. 50-55 minutter

Note: Rod igennem fadet igennem et par gange for at lade alle kartofler og rodfrugter få stegeskorpe

Velbekomme

Dukan omelet a la Måløv (Protein og grøntsager)

Antal: 2 personer

Dukan fase 2

Du skal bruge:

  • 4-5 æg (alt efter størrelse)
  • Skummetmælk, bare en sjat
  • Kylling- eller skinke pålæg, skåret i halve eller kvarte stykker
  • 1/4 rød peber, i små stykker
  • 5-7 små tomater, i halve
  • 5-7 champingons, i kvarte
  • 5-6 dråber Heinz Hot Sauce, Yellow Habanero chili sovs
  • 1 Springløg, i skiver
  • 5-7 grønne oliven, i halve
  • 2-3 kviste frisk timian
  • 1 kvist frist rosmarin
  • Friskkværnet peber
  • Oliven olie

Put lidt oliven olie på en varm stegepande, og rist champongions til de får lidt farve. Put nu tomaterne og den friske timian på stegepanden evt. sammen med lidt chili flager. Når tomaterne har fået lidt varme, smid så springløg på og giv det et minut eller to. Tag nu det hele af panden og sæt det til side et øjeblik

Rør æg, skummetmælk og de gule habanero dråber sammen og hæld det på panden. Lad omeletten få lidt stegeskorpe og fast bund inden kylling stykkerne og grøntsagerne puttes tilbage i omeletten. Skrug lidt ned for varmen og lad omeletten stege videre. Inden den bliver helt fast i overfladen, put nu de røde peber på og friskkværnet peber

Når overfladen er fast er den færdig. Tag omeletten af og put den friske rosmarin, som deles i mindre stykker, på omeletten

Note: Omeletten kan evt. dækkes med staniol eller stege låg, når alle ingredienser er lagt på panden

Velbekomme

Stegte bønner på panden a la Søren

Antal: –

Du skal bruge:

  • Frosne bønner (en passende håndfuld per person)
  • 1 fed hvidløg, hakket
  • Smør / oliven olie (til stegning)

Varm smør / olie op på stegepanden (evt. begge dele). Smid de frosne bønner på stegepanden. Steg bønnerne til den ønskede konsistens – stegte med bid i eller meget gennemstegte

Til slut tilsættes det hakkede hvidløg. Vend bønnerne heri, i 2-3 minutter, hvorefter de serveres

Velbekomme

Skippers Risengrød

Antal: 2 personer

Forberedelse:

  • Grødris skylles
  • Ovn tændes på 100 grader (husk at gryden skal kunne tåle at stå i ovn)
  • Klip et stykke madpapir til så det passer ned i gryden, for at dække grøden så den ikke bliver bagt på toppen

Risengrød:

  • 2 ¼ dl vand
  • 1 L sødmælk
  • 3 dl grød ris
  • Salt
  • Lille klat smør

Vand bringes i kog í gryden og grødris puttes i. Rør i risene mens vandet koger, til vandet er næsten kogt væk. Tilsæt nu smørret og mælken ned til risene. Rør rundt i mælk og ris til mælken begynder at koge (bobler og stiger langsomt). Tag nu gryden af kogepladen, put madpapiret ned som låg over mælken, læg grydelåget på gryden og sæt gryden på en rist på nederste rille i ovnen

Lad gryden stå en time i ovnen. Herefter tages gryden ud (pas på, for gryde og låg er varmt). Tag bagepapiret op af gryden. Rør rundt og smag til med salt. Skal grøden bruges til Ris a la Mande, så skal grøden tages fra før der puttes salt i

Kanel sukker:

  • Kanelpulver
  • Sukker

Bland sukker og kanelpulver til det får den ønskede farve

Tilbehør:

  • Smørklat
  • Blandet frugtsaft, koncentreret
  • Nisse øl

Velbekomme

Hjemmelavet Chili snaps

Antal: 1 flaske
Klar efter: 2 uger

Du skal bruge:

  • 5 røde “supermarked” chili, skåret i skiver
  • 1 fl Brøndum klar snaps

Put chili med kerner i et glas og fyld snapsen på.

Lad snapsen trække i 2 uger. Ryst glasset et par gange om ugen.

Filtrér snapsen og hæld på flaske.

– Skål

Note

Er snapsen for chili-stærk, da fortynd da med Brøndum klar snaps