Hjemmelavet Lakridsrodsnaps

Antal: 1 flaske
Klar efter: 2 uger

Du skal bruge:

  • Lakridsrods i småstykker (kan købe hos krydderi-forhandlere)
  • 1 fl Brøndum klar snaps

Put lakridsrod småstykkerne i et glas og hæld snapsen på.

Lad snapsen trække i 1-2 uger. Ryst glasset mindst en gang dagligt.

Filtrer snapsen og hæld den på flaske.

– Skål

Note:

Har snapsen lidt for meget lakrids smag kan smagen justeres med Brøndum klar snaps

Mørbradgryde a la Heidi

Antal: –

Du skal bruge:

  • 1 svinemørbrad
  • 2 store løg, i tern
  • 8 store tomater eller tilsvarende, hakkede
  • 1 lille glas grønne oliven uden sten
  • 1 rød peber, i stykker
  • 1 pk bacontern (150-200 gr)
  • 1 pk cocktail pølser (150-200 gr)
  • 1/4 liter fløde (alt efter mængden af sovs der ønskes)
  • 4 spsk karry
  • 4 spsk paprika
  • 1 spsk hvidløg
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk merian
  • Mel
  • Salt
  • Peber
  • Ris (tilbehør)

Puds mørbrad og skær den i skykker/skiver á ca. 1 cm. Bank mørbradstykkerne med hånden og vend dem i mel med med salt og peber

Smid baconternene i en gryde med lidt olie og steg dem til de får lidt farve. Brun de hakkede løg sammen med bacontern. Når bacontern og løg har den ønskede farve tages de op

Lidt mere olie i gryden og brun nu mørbradstykkerne. Når mørbradstykkerne er brunede tages de op. Smid bacontern og løg tilbage i gryden, nu sammen med hakkede tomater og alle krydderier. Lad det hele få lidt varme. Tilsæt fløde

Skru ned for varmen og lad retten simre 10-15 minutter. Tilsæt nu de brunede mørbradstykker og lad det hel simre videre i 20 minutter ved ganske svag varme

Tilbered nu risene. Når risene koger, sluk da for varmen for mørbradgryden og tilsæt nu oliven og rød peber i stykker. Når risene er klar, smag mørbradgryden til med salt og peber – og mørbradgryden er nu klar

  • Mørbrad kan erstattes af skinketern
  • Der kan yderligere serveres flute til retten

Velbekomme

Barbecue marinade

Antal: –

Du skal bruge:

  • 2 dl olivenolie
  • 1 dl ketchup
  • 4 store spsk brun farin
  • 4 spsk soya
  • 4 spsk eddike, gerne æbleeddike
  • 4 fed hvidløg, pressede
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk stødt korianderfrø
  • 2 tsk tørrede chiliflakes
  • 10 gr revet ingefær
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber

Rør alle ingredienser sammen i en gryde og giv blandingen et hurtigt opkog, mens der piskes i gryden. Køl marinaden før brug

Kan bruges til pulled pork

1 peberkorn ud af 5

All-round krydderrub

Antal: –

Du skal bruge:

  • 2 spsk brun farin
  • 2 spsk paprika
  • 2 spsk stødt spidskommen
  • 2 spsk løgpulver
  • 2 tsk tørrede chiliflakes
  • 2 tsk cayennepeber
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk peber

Bland alle de hele ingredienser sammen i en morter og stød dem grundigt. Bland nu alle ingredienser sammen, put det hele i en passende plasticpose sammen med kødet og gnid kødet godt med blandingen. Læg det hele i køleskabet og vend pose og krydderblanding med mellemrum, frem til kødet skal bruges

Husk at tilføje en passende mængde salt på kødet