Mørbradgryde a la Heidi

Antal: –

Du skal bruge:

  • 1 svinemørbrad
  • 2 store løg, i tern
  • 8 store tomater eller tilsvarende, hakkede
  • 1 lille glas grønne oliven uden sten
  • 1 rød peber, i stykker
  • 1 pk bacontern (150-200 gr)
  • 1 pk cocktail pølser (150-200 gr)
  • 1/4 liter fløde (alt efter mængden af sovs der ønskes)
  • 4 spsk karry
  • 4 spsk paprika
  • 1 spsk hvidløg
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk merian
  • Mel
  • Salt
  • Peber
  • Ris (tilbehør)

Puds mørbrad og skær den i skykker/skiver á ca. 1 cm. Bank mørbradstykkerne med hånden og vend dem i mel med med salt og peber

Smid baconternene i en gryde med lidt olie og steg dem til de får lidt farve. Brun de hakkede løg sammen med bacontern. Når bacontern og løg har den ønskede farve tages de op

Lidt mere olie i gryden og brun nu mørbradstykkerne. Når mørbradstykkerne er brunede tages de op. Smid bacontern og løg tilbage i gryden, nu sammen med hakkede tomater og alle krydderier. Lad det hele få lidt varme. Tilsæt fløde

Skru ned for varmen og lad retten simre 10-15 minutter. Tilsæt nu de brunede mørbradstykker og lad det hel simre videre i 20 minutter ved ganske svag varme

Tilbered nu risene. Når risene koger, sluk da for varmen for mørbradgryden og tilsæt nu oliven og rød peber i stykker. Når risene er klar, smag mørbradgryden til med salt og peber – og mørbradgryden er nu klar

  • Mørbrad kan erstattes af skinketern
  • Der kan yderligere serveres flute til retten

Velbekomme

Mor’s Rødkål

Antal: –

Du skal bruge:

  • 1 rødkål (ca. 1,5, kg)
  • 1/2 liter eddike
  • 350 gr melis (sukker)
  • 3 dl sød ripssaft
  • 1 revet æble uden skræl
  • 1 spsk salt
  • Der kan også tilsættes nelliker eller allehånde

Snit rødkålet, og riv æblet. Det lægges i en gryde med eddiken. Det skal koge i 1 time

Derefter tilføjes resten, og det skal koges 20-30 minutter

Rødkålen kan krydderes med nelliker eller allehånde. Nogen prutter også kommen og kanel i, for at “jule” den

God grøn salat til julemaden

Antal: –

Du skal bruge:

  • Ruccola salat
  • Soltørrede tranebær
  • Grovhakkede valnødder
  • Hakket rødløg
  • Balsamico eddike
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber

Skyl ruccola salaten, tilsæt soltørrede tranebær, grovhakkede nødder og hakket rødløg

Bland balsamico eddike, olivenolie, salt og peber sammen i en skål

Hæld dressingen over salaten og bland det let sammen

Bagt kartoffelmos med hvidløg

Antal: 12 personer

Du skal bruge:

  • 3 kg melede kartofler
  • 18 store fed hvidløg
  • 3/4 l varmt kartoffelvand
  • 75 gr smør
  • 1 spsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 400 gr Karolines gratineringsost

Kog kartofler og hvidløg. Gem 3/4 l. af kartoffelvandet. Mos kartofler og hvidløg, vend smør og kartoffelvandet og 300 gr. af osten. Smag til med salt og peber

Fordel mosen i smurte ovnfaste fad(e). Drys resten af osten på og bag det i midten af oven (ca. 25 minutter ved 225 grader)

Pizza

Antal: (4) til en bradepande

Du skal bruge:

  • 400 gr hvedemel
  • 1/2 pakke gær
  • Vand
  • 1/2 spsk olie
  • 1/2 tsk salt

Hele hele røres sammen til en dej, der skal hæve 20 minutter. Dejen passer ned i en bradepande

Put det fyld på som du vil have. Den skal bages i ca. 30 minutter på 225 grader

Andesteg

Antal: 4 personer

Du skal bruge:

  • And (3 – 3,5 kg)
  • Salt
  • Peber

Fyld:

  • Æbler skåret i skiver
  • Svedsker
  • Appelsiner skåret i både (eller)
  • Hele romarin kviste (eller)

Rens anden for indmad med mere. Gnid anden ind i salt og peber, både inden i og uden på. Fylde anden op med det fyld du gerne vil have. Læg anden i en bradepande med rist, den skal ligge med brystet ned ad

Sæt ovnen på 250 grader og steg anden i 20 minutter

Tag anden ud og vend den om og sæt ovnen til 160 grader, anden skal nu stege 40 minutter pr. kg

Anden er færdig, når du kan tage fat i låret og det slipper med lethed og saften er gennemsigtig

  • Den traditionelle andestegs menu, servers med kogte kartofler, brun sovs, rødkål etc.
  • Hvis du vil prøve en lettere version, så server den med grøn salat, og båd-kartofler

Risotto Milanese

Antal: 4-6 personer

Du skal bruge:

  • 8 dl bouillon
  • 2 knsp hel safran
  • 2 spsk jomfrueolie
  • 2 store skalotteløg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 250 gr risottoris (fx. Abrorio, Vialone, Carnaroli eller Nano)
  • 1 dl hvidvin
  • 50 gr revet parmesanost
  • 25 gr smør
  • Salt
  • Peber

Varm bouillonen og tilsæt safran. Sauter skalotteløg og hvidløget i olien enten i gryde eller på pande. Vend risene i, så de bliver blanke af olien. Tilsæt hvidvinen og lad risene opsuge den. Tilsæt efterfølgende bouillonen lidt af gangen imens der røres rundt, risene skal opsuge bouillonen inde der tilsættes mere af den.

Efter ca. 25-30 minutter skulle risene have opsuget al bouillonen, vend den revet parmasanost og smør i, smag til med salt og peber

OBS: Man kan undlade safran og hvidvin!