Frk. Barners kælder

Helgoland 8A, 1653 København, 33 33 05 33, Frk. Barners

En ren perle i København, der helt kart er et besøg værd – og har man været her før – et gen-besøg værd!

Hyggelige omgivelser med ternet dug på bordet – og rent frokostmæssigt, så er her er alt hvad hjertet kan begære af både mad og drikke

Betjeningen er venlig og professionel og der er altid plads til en frisk kommentar

5 kokkehuer ud af 5

Café & Øl-Halle

Rømersgade 22, kælderen, 1362 København K, 33 33 81 00, Cafe & Øl-halle

Et hyggeligt sted ved Nørreport station, i kælderen og med arbejdermuseet som nabo

Konceptet er at smørrebrøddet bliver sat frem på små tallerkner som en buffet og man går op og henter hvad man har lyst til lige så mange gange man har lyst til – og det hele kan skylles ned med øl og akvavit fra krenkerup

Betjeningen er hyggelig, varm, professionel og med et glimt i øjet

5 kokkehuer ud af 5

Café Vivaldi – Indre by

Axeltorv 1, 1609 København V, 33 33 81 00, Café Vivaldi

Det gør ikke noget at man skal tidligt op en morgen, tage turen fra “landet” ind til byen, i semi-dårligt vejr, for at nyde en brunch platte hos Vivaldi – for den er det hele værd

Her er alt hvad man kan ønske sig – og så lidt mere

Desværre er betjeningen “international” hvilket kan være lidt af en kamp kl. 10 lørdag morgen, og der er ikke nødvendigvis ryddet helt op efter fredagens fest, gak og løjer – MEN deres brunch er stadig lækker

4 kokkehuer ud af 5

Lundgren VIP

Bagerstræde 6, 1617 København V, Tlf. 24 76 68 41, lundgren-vip.dk

En udsøgt tapas restaurent for voksne. Her serveres en tapas platte med alt hvad hjertet kan begære

Her har de også et anderledes vin koncept, hvor man kan smage forskellige vine og betaler kun for det man skænker op

Betjeningen var hjælpsom, venlig og professionel

5 kokkehuer ud af 5

Beghuset hos Peter & Peter

Strandgade 14, 2791 Dragør, Tlf. 32 53 01 36, beghuset

Midt i det idylliske gamle Dragør, ligger der en ny-åbnet frokost- og middagsrestaurent. I den skønne gamle bygning er der kælet for alle detaljer – både i form af indretning men ikke mindst menuen

Smørrebrødsmenuen er simpel og skifter ofte, men der er også andre anretninger at vælge imellem – og der er virkelig kælet for alle detaljer

Betjeningen er hjertelig, varm og yderst opmærksom

5 kokkehuer ud af 5

Brasseriet Kyst

Nordre Beddingsvej 31, 3390 Hundested, Tlf. 42 06 49 12, brasseriekyst

Gemt lidt væk på Hundested havn, med udsigt til handelsgaden og Snurrevodskutteren Anna Elise, ligger der en herlig frokost oplevelse og venter

Deres platte havde fået et moderne tvist – uden det gik ud over den gammeldaws frokost oplevelse – og det er en overraskelse

Dejlig frisk og munter betjening (tak til Anna) med særligt fokus på kundeoplevelsen

Meget mæt – og meget glad

5 kokkehuer ud af 5

Flottenhejmer – Gilleleje

Vesterbrogade 40B, 3250 Gilleleje, Tlf. 26 70 70 74, flottenhejmer-gilleleje.dk

Hjemmelig og hyggelig café der dufter af friskbagt brød og nybrygget kaffe. Indehaveren er hjertevarm, imødekommende, snaksagelig og brænder for den gode oplevelse

Ud over selve café-oplevelen, så har Flottenhejmer også et lækker udvalg af Danske produkter, så som saft, øl, vin, gin og meget andet

5 kokkehuer ud af 5

Bryggerens Spisekammer

Bag Elefanterne 20, 1799 København V, Tlf. 26 33 16 33, carls.pub

Maden var tip-top og øl-udvalget var en god blanding fra forskellige bryggerier i, hvad man nok vil kalde, moderne lokaler

Betjeningen var tvivlsom, da de glemte dele bestillingen men ikke glemte betalingen heraf. Hele restauranten bar præg af fredags-festen – da to øl-fade var løbet tomme og toiletterne var alt andet end indbydende

Maden og udvalget var helt klart til et 5-tal, men den samlede oplevelse er kun til karakteren herunder

3 kokkehuer ud af 5

Det Lille Apotek

Store Kanikestræde 15, 1169 København K, Tlf. 33 12 56 06, detlilleapotek.dk

Tilbage til fortiden! Som at rejse tilbage i tiden, når man træder ned i de gamle lokaler. Udvalget på frokostmenuen er enormt og alle kan være med

Vand og “sidevogn” er en naturlig del af en hver bestilling (præsentationen heraf) og betjeningen er hjemmelig og hjertelig

Det lille Apotek er absolut et besøg værd om det så er til frokost eller til middag

5 kokkehuer ud af 5

Café Mikkel

Nytorv 5, 4200 Slagelse, Tlf. 58 58 13 66, cafemikkel.dk

Meget begrænset smørrebrødskort – med godt – og næsten alle kan være med hér. Og 2 stykker er mere end rigeligt, for der bliver ikke sparet på mængden og kvaliteten

Dejligt placering, i “hjørnet” af stor åben plads, tæt på den flotte kirke. Sød og venlig betjening – og som noget nyt for os, så betaler man når man bestiller. Det betyder at når ma ner færdig, kan man blot rejse sig og gå sin vej. Absolut turen værd

5 kokkehuer ud af 5