Skaal CPH

Kultorvet 11, 1175 København K, Tlf 31 73 73 09, skaal.dk

Et hyggeligt og varmt sted i københavn, med et stort udvalg af special øl. De har mere en 40+ special øl på hanerne og det er muligt at få lige så mange smagsprøver som man har lyst til

Desværre fik vi ikke prøvet maden, så den har vi til gode

3 kokkehuer ud af 5

Halsnæs Bryghus

Nordre Beddingsvej 35, 3390 Hundested. Tlf. 26 16 70 46, halsbryg.dk

Ligger godt placeret på havnen i Hundested. Menukortet er ikke stort, men det er portionerne – jeg vil gerne se den person der tager to “madder”. Fornemmelsen af frisk fisk, der lige er trukket op fra havet, emmer i hele restauranten. OG så skal vi ikke glemme det fine udvalg af deres eget bryg

Betjeningen er ung og virker lidt derefter

4 kokkehuer ud af 5

Bryggeriet Skovlyst

Skovlystvej 2, 3500 Værløse. Tlf. 44 98 65 45, bryggeriskovlyst.dk

Hyggelig restaurant midt i Hareskoven. Her sættes der en ære i alt hjemmelavet, lige fra smør og tilbehør til deres drikkevarer (øl og snaps). Betjeningen er sød, venlig og meget imødekommende.

Det anbefales at man bestiller bord – selv på en kedelig tirsdag, midt i august

5 kokkehuer ud af 5