Restaurant Villa Gallina

Villa Gallinavej 3, 4690 Haslev Tlf. 56 32 62 16, villa-gallina.dk

Villa Gallina er som taget ud af filmen “Sommer i Tyrol“. Godt gemt inde i skoven, med udsigt over en sø – det bliver bare ikke hyggeligere

Maden er i særklasse, selvom deres basilikumfrikadeller mangled en del basilikum for at leve op til navnet. Når dette er sagt, så er deres frokost platte alligevel værd at køre efter, også selvom man ikke lige bor i området
Der er kun åbent 4 timer dagligt, fra 12 – 16 og serverer derfor kun frokost samt kaffe og kage

Betjeningen var på dagen lidt “kluntet” men omgivelserne gjorde det til en dejlig oplevelse alligevel

5 kokkehuer ud af 5

Halsnæs Bryghus

Nordre Beddingsvej 35, 3390 Hundested. Tlf. 26 16 70 46, halsbryg.dk

Ligger godt placeret på havnen i Hundested. Menukortet er ikke stort, men det er portionerne – jeg vil gerne se den person der tager to “madder”. Fornemmelsen af frisk fisk, der lige er trukket op fra havet, emmer i hele restauranten. OG så skal vi ikke glemme det fine udvalg af deres eget bryg

Betjeningen er ung og virker lidt derefter

4 kokkehuer ud af 5

Snaps – Mine 5 favoritter

Dette er min 5 snapse favoritter. Listen er udelukket baseret på det som jeg sætter pris på i en snaps

NavnBemærkning
Export Akvavit, AalborgEn snaps der passer til stort set alt mad og kan drikkes af alle – fra nybegynder til den fine kender. Er specelt god til de lidt federe retter og smørrebrød som fed fisk og kraftfulde kød retter
Extra Aquavit, O.P AndersonLavet på ege fade der giver den særlige smag af whiskey. Passer perfekt til kraftigere madretter og fed fisk
Fadlagret Snaps, BrøndumEn dejlig snaps, måske Brøndums modspil til Aalborgs Grill Snaps dog ikke helt så sød
Grill Akvavit, AalborgEn rigtig frisk og sødlig snaps som passer fint til mildere frostretter og selvfølgelig mad lavet på grill – specielt med barbecue. Har en fin rund smag af vanilie der passer fint med de søde nuancer i maden
Malt Snaps, IrmaHelt igennem en fantastisk og sød snaps med en dejlig smag af karamel. Passer ikke til frokostbordet, men er super som en “nyder” eller til en sødlig dessert

Mazzoli’s Caffè & Trattoria

Tivoli, 1630 København V. Tlf. 33 75 07 51, mazzolis.dk

Et dejligt sted at spise men de har dog presset alt for mange borde ind, så man sidder næsten og spiser sammen med nabobordet – og her var fuldt hus på en kedelig mandag i december.

Maden var lækker og menu kortet var meget præcist – som virker 100% italiensk. Betjeningen var udemærket, dog manglede vi lidt introduktion til side-orders

4 kokkehuer ud af 5

Restaurent Ba-le

Centrumgaden 27, 2750 Ballerup. Tlf. 44 66 15 00, ba-le.dk

Hyggelig sted lige midt i Ballerup centrum. Her var stemningsmusik i baggrunden (tror det var på kinesisk) og det virkede meget autentisk. Maden er lavet med kærlighed til det kinesiske køkken og med en varm og venlig betjening. Her kommer jeg helt sikkert igen

5 kokkehuer ud af 5

Chippendales, Valby Hallen

Mit motto er: “Hvis der ikke er noget godt at sige så skal man holde sin kæft”, men jeg føler mig forpligtet til at advare om dette kiksede og tarvelige show.

Mine forventninger var: Veltrænede mænd, danse show og massere af bar røv. Jeg fik: Små utrænede drenge i ukoordinerede danseshows til noget, der mest af alt minede om en rigtig dårlig koncert – der var mere sang og luft-guitar end der strip og bar røv.

Heidi er ikke sur, men er bare mega skuffet.

1 stjerne ud af 5