Restaurant Kongemosen

Kongemosen 1, 2765 Smørum, Tlf. 44 68 45 45, restaurantkongemosen.dk

Langt om længe kom vi forbi Restaurant Kongemosen. Det har været på ønskelisten i snart 3 år

Rigtig lækker frokostplatte med en passende mængde fisk lidt hønsesalat, roastbeef og så en ost at slutte af på. Det hele præsenteret så det kunne spises “med uret”. OG endelig en restaurant der har hjemmebagt rugbrød når de på menukortet skirver “hjemmebagt rugbrød”. Det kan tilføjes at alt det øvrige ligeledes var hjemmelavet

Udsigten på deres terrasse er helt unik og selvom det begyndte at regne, da vi var forbi, så betød det ikke spor under den store parasol – det gjorde det blot mere hyggeligt

Betjeningen var tip-top og meget imødekommende

5 kokkehuer ud af 5

Restaurant Villa Gallina

Villa Gallinavej 3, 4690 Haslev Tlf. 56 32 62 16, villa-gallina.dk

Villa Gallina er som taget ud af filmen “Sommer i Tyrol“. Godt gemt inde i skoven, med udsigt over en sø – det bliver bare ikke hyggeligere

Maden er i særklasse, selvom deres basilikumfrikadeller mangled en del basilikum for at leve op til navnet. Når dette er sagt, så er deres frokost platte alligevel værd at køre efter, også selvom man ikke lige bor i området
Der er kun åbent 4 timer dagligt, fra 12 – 16 og serverer derfor kun frokost samt kaffe og kage

Betjeningen var på dagen lidt “kluntet” men omgivelserne gjorde det til en dejlig oplevelse alligevel

5 kokkehuer ud af 5

Halsnæs Bryghus

Nordre Beddingsvej 35, 3390 Hundested. Tlf. 26 16 70 46, halsbryg.dk

Ligger godt placeret på havnen i Hundested. Menukortet er ikke stort, men det er portionerne – jeg vil gerne se den person der tager to “madder”. Fornemmelsen af frisk fisk, der lige er trukket op fra havet, emmer i hele restauranten. OG så skal vi ikke glemme det fine udvalg af deres eget bryg

Betjeningen er ung og virker lidt derefter

4 kokkehuer ud af 5