Skippers Chili con Carne (Weekend version)

Antal: 6-8 fuldvoksne mænd

Dette er den “lange” version, fordi den skal simre hele dagen og derfor er god til weekenden

– Forberedelse, tid: (5 minutter) 12 timer (dagen før)
– Tilberedening, tid: (1,5 time), 5-7 timer (på dagen)

Du skal bruge:

  • 500 gr bønner (sorte, brune, hvide eller kidneybønner)
  • 500-750 gr hakket oksekød
  • 750-1000 gr skært oksekød i tern (1-2 cm)
  • 3 store løg, hakkede
  • 6 fed hvidløg, fint hakkede/presset
  • 2 grønne chili, fint hakket (for at give lidt farven til retten, styrke mild)
  • 2 røde chili, fint hakket (for at give lidt farven til retten, styrke mild)
  • Ekstra chili, fint hakket (til smag og styrke)
  • 1 tsk kanel (eller en hel kanel stang (7 cm) – tages op inden servering)
  • 2-3 spsk oregano
  • 1 spsk brun farin
  • 1-2 spsk koriander
  • 2-4 spsk spidskommen
  • 1 spsk chili pulver
  • 1 spsk cayennepeber
  • 1 lille lauerbær blad (tages op inden servering)
  • ½-1 spsk frisk lime saft (ca. ½ lime)
  • 1 ds tomater (hakkede/flåede alt efter preference)
  • 1 ds tomat pure (ca 70-110 gr)
  • 500 ml okse, hønse eller grøntsags boullion
  • en god sjat øl (det overskydende kan evt. drikkes)
  • 25 gr mørk chokolade
  • 1-2 rød peber/snack peber, i store tern (for at give fylde – og kan sagtens udelades hvis man ikke er til for meget “grønt”)
  • Mel
  • Neutral Olie (til stegning)
  • Peber
  • Salt

Forberedelse (dagen før):
Skyl bønner i rigeligt vand. Fjern evt. grimme bønner og skaller. Læg bønnerne vand og sæt dem i køleskabet i 12 timers tid

Dagen, kl. 10.00:
Efter iblødsætningen, koges bønnerne nu møre i let saltet vand i 1½ time

Vend det skærte oksekød i mel (tilsat lidt salt og peber). Put lidt olie i en stor gryde og brun oksekødet (af flere omgange så der ikke er for meget kød i gryden af gangen) til kødet får den ønskede farve. Kødet skal ikke gennemsteges da det jo snart skal simre i mange timer.
Når det skærte oksekød er brunet færdigt stilles det til siden og så er det tid til det hakkede oksekød. Igen i mindre portioner så varmen ikke går af gryden. Brun kødet med størst fedt procent først, for at spare på olien, så fedtet fra kødet bruges i stedet. Tilsæt gerne lidt salt til det hakkede kød under stegningen

Efter alt kødet er brunet færdigt, tages det op og de hakkede løg smides i gryden, tilsæt evt. lidt mere olie. Løgene skal steges til de er blanke og med en lille smule farve. Når de er klar skubbes de til side i gryden og tomat pure smides ned i bunden og lad det få lidt smag ved at give det god varme

Kl. 11.00:
Tilsæt nu flåede/hakkede tomater, boullion. øl og krydderier, lauerbær, kanel, hvidløg og chili. Vend godt rundt i gryden og tilsæt herefter kødet. Ved rundt i gryden igen. Det er vigtigt at kødet er dækket af væske, dog skal der heller ikke være for meget. Der skrues nu ned for varmen og gryden skal nu simre en tid

Kl 11.30:
Vandet hældes fra bønnerne og de tilsættes nu i gryden, hvor der vendes godt rundt inden låget ligges på igen. Der er nu for lidt væske kan der tilsættes mere vand, boullion eller øl

Lad nu gryden stå og simre de næste timer. Det kan være en god ide at kigge til gryden ind i mellem, for lige at vende rundt i gryden og for at sikre at gryden kun simre

30 minutter inden servering:
Tilsæt chokolade, tilsæt de ekstra chili som passer til den smag/styrke der ønskes. Smag herefter til med lime saft, salt og peber

15 minutter inden servering:
Tilsæt rød peber/snack peber, vend rundt i gryden og sluk for varmen. Fjern kanel stang og lauerbær blad fra gryden

Som tilbehør kan man med fordel vælge mellem eller kombinerer ..:

  • Frisk koriander
  • Ris
  • Brød
  • Wraps
  • Guacamole
  • Tortilla chips
  • Cheddar ost

Velbekomme